|
Christina Blaabjerg
Farven, perspektivet og de lineære forløb udgør rygraden i Christina Blaabjergs motivverden.
Natur contra arkitektur og urbane landskaber mødes i en blanding af abstrakte og figurative elementer.
Når man for en tid har fundet fascinationen i Christina Blaabjergs kollisioner mellem arkitektur og landskab, påbegynder man en uundgåelig opdagelsesrejse i værkets kompositoriske forløb. Blaabjerg arbejder med farvernes indbyrdes komplementære egenskaber på en måde, således at man drages ind i et rum, der tilsyneladende først finder sin afslutning langt derude, hvor himmel møder hav.
|