Luiza & Niels Drevsholt
 
 
Luiza og Niels værker skabes i fællesskab, men der er en klar rollefordeling. Niels er fortælleren – den, der komponerer skitserne med kamera og computer, mens Luiza er solisten – den, der videreformidler historierne og får dem til at leve på lærredet. Ind imellem får duoen hjælp af Luizas datter Katya Gultyaeva, som er uddannet på kunstskole i Rusland og bor i Skt. Petersborg.

Luiza og Niels mødtes på kunstudstillingen Poetry på Catherine Palace i Aalborgs venskabsby Pushkin, Skt. Petersborg. I dag er de gift og bor i Aalborg.

Luiza Drevsholt (1961) er født og opvokset i det gamle Sovjetunionen, hvilket naturligt nok afspejles i nogle af billederne. Fra 1990 til 2006 var hun Head of Services ved Catherine Palace, hvor hun gennem årene har haft ansvaret for organiseringen af en lang række udstillinger af klassisk kunst. Interessen for Pop-art fik hun først, da hun kom til Danmark.
 

Niels Drevsholt (1952) er læreruddannet med billedkunst som linjefag, men har i mere end 20 år slået sine folder i reklamebranchen. Siden 80'erne har han som komponist og tekstforfatter udgivet en række pop-albums med diverse kunstnere – her iblandt Aalborg-duoen Snapshot. Han har deltaget i Dansk Melodi Grand Prix 5 gange, og vandt i 2006 med sangen Twist of Love sunget af Sidsel Ben Semanne.





 

                              Åbningstider: Tirsdag - Fredag: 13:00 - 17.30 • Lørdag: 11:00 - 13.00 • mail@gallerikirk.dk • tlf. 98 14 11 44 •